Corfitz blev født den 10. juli 1606 på Hagenskov ved Assens og døde vistnok den 26. februar 1664. 
Corfitz var søn af Rigskansler Jakob Ulfeldt og hans hustru Birgitte (f. Brockenhuus)

Læs mere om Corfitz Ulfeldt her og her


Corfitz Ulfeldts våben

Efter Christian 4.s død i 1648 fortsatte Ulfeldt som rigshofmester, men forholdet til Frederik 3. blev med tiden temmelig anstrengt. Konflikten kom tydeligt til udtryk, da den prostituerede Dina Vinhofvers anklagede ægteparret Ulfeldt for at planlægge et mord på kongen. Anklagen viste sig at være det rene opspind, sat i værk for at ramme Ulfeldt, og Dina Vinhofvers blev da også efterfølgende dømt og henrettet for at afgive falsk vidnesbyrd.
Da Ulfeldt efter Hannibal Sehesteds fald i 1651 fornemmede, at en sag om embedsmisbrug mod ham var under opsejling, flygtede han og Leonora Christina til Sverige. Året efter blev han afskediget som rigshofmester, og fik senere sin formue konfiskeret.

I 1657 deltog Ulfeldt i den svenske konge Karl 10. Gustavs felttog mod Danmark, og optrådte som svenskernes forhandler ved fredsslutningen i Roskilde 1658. Efter Roskildefreden fik Ulfeldt, de rettigheder og ejendomme der tidligere var frataget ham, tilbage.

Allerede året efter anklagede svenskerne Ulfeldt for at have forrådt svenskernes storm på København i februar. Han og Leonora flygtede til København for at søge nåde hos Frederik 3., men ægteparret blev i stedet arresteret, sendt til Bornholm og indsat i fængslet på Hammershus Fæstning – brutalt ledet af øens guvernør, generalmajor Adolph Fuchs. Efter et dramatisk flugtforsøg fra Hammershus i 1661, blev Ulfeldt forsonet med Frederik 3. og efter at have svoret kongen troskab, blev han og Leonora løsladt, men måtte afstå størstedelen af deres godser og formue, samt for eftertiden kun opholde sig på Ellensborg gods ved Nyborg.

På grund af sit dårlige helbred fik Ulfeldt i 1662 tilladelse til en udlandsrejse. Ægteparret tog under rejsen ophold i Brügge, og nogen tid efter hørte Frederik 3. forlydender om, at Corfitz Ulfeldt forsøgte at få kurfyrsten af Brandenburg til at konspirere mod den danske krone. Situationen blev heller ikke bedre af, at deres søn Christian myrdede kommandanten på Hammershus, Adolph Fuchs, på åben gade i Brügge. Højesteret dømte den 24. juli 1663 Corfitz Ulfeldt til døden in absentia for højforræderi, og da Ulfeldt ikke var umiddelbart inden for rækkevidde, lod man i stedet en træfigur af ham henrette og rejste en skamstøtte på Gråbrødretorv. Corfitz Ulfeldt blev trods forsøg fra dansk side aldrig fanget og døde på en båd på Rhinen i februar 1664.

Kort tid efter Cortitz Uldfeldts dom blev Leonora Christina arresteret under et ophold i England, udleveret til Danmark og sad i næsten 22 år fængslet i Blåtårn på Københavns Slot, uden nogensinde at være blevet dømt.

Læs mere om Corfitz Ulfeldt her og her