| Viser og sange | |
|
Laugsvise Melodi: Menuet af Elverhøj Nu, grander rejs og ret jer op. Vort løfte vi bekræfter: at rakke ned hver usselkrop, som troløs i sin kæft er. Det er en gammel ridderskik at hylde vire helte. Men Corfitz var en skiderik - han slog os under bælte. Det er en dybt alvorlig sag, en plet på vor historie, og hvis det sker igen en dag, da brister brat vor glorie. At svindle land og rige bort - forstå det, hvo som kan det? Det kunne ingen her ha' gjort, der vil stå frem som grande. Vi ved, at kærlighed gør blind. Dog ingen stund vi fatter, at hun ham fulgte ud og ind, hun, Christian Firtals datter. Det jammersminde, hun har sat, er aflad uden hæder. Hun skulle bare ha' forladt den usling og forrædder. Det lærte vi, da vi var små, og de skal stadig huskes: hvis riget værdigt skal bestå, så må der ikke fuskes. Vi vedgår modigt hver og en, at skammen må vi bære. Men Danmarks sti skal holdes ren med ordet - ALT I ÆRE. Svend P. |
|
|
Laugssang Melodi: Der var en sikkelig bondemand Er man en skikkelig, venlig mand og kvinde, så kan det ske, at man som grande måske går an i lauget, der kan man se os drikke en halv potte øl os drikke en halv potte øl når der siges vort feltråb: Skål! det er vort mål i Godtøl at drikke en skål! Men den, som ej bær' sig høvisk ad, må da betale en bod. Og spytte lidt, man dog gerne gad, symbolsk på skamstøttens fod. Her eder og sligt er forbudt, ja, eder og sligt er forbudt, så til slut må man stoben ta' og drikke af og sone hvad man har forbrudt. Da Corfitz Ulfeldt er laugets navn, ved man hvordan det gik til. Vi mænd og kvinder kan gøre gavn og skabe fred, hvis vi vil. Da venskab og fred er vort mål, ja, venskab og fred er vort mål vi vil følge vort feltråb, som nu lyder: Skål! For venskabet drikkes en skål! Tove Romme Hej Høje-Taastrup Melodi: Nyboders pris Om vor by vi synge vil en vise - HØJE-TAASTRUP med det stolte navn. Kommunalt man kan den ej nok prise, selv om det er syd for København. Kender I historien om myggen og den store, store elefant? Skam at hovedstaden står i skyggen, mens vi vokser her, ekstravagant. Som I ved, var København jo bare havneplads for vores gamle tomt. Nu, da den sig ikke mer´kan klare, ta´r vi over målbevidst og fromt. Her skal bygges, her skal rejses huse, her er fremdrift, og her er miljø. Fremtidsdrømmen la´r sig ikke knuse. HØJE-TAASTRUPs ry, som ej vil dø. Her hos os går alting jo på skinner. Her er udvikling, og her er fart. Selv om pengene for hurtigt svinder, syn´s vi dog vi går og har det rart. Livet med visioner er jo prægtigt - glade borgere med åbne sind. Sådan vil vi alle her samdrægtigt køre fremtids storkommunen ind. Gran-Mallorca har de pæne pinjer. Tenerif' den bade-brede strand. Her hos os de kendte store linjer fører til det glade Hedeland. Små og store her sig rekreerer i det nye folkeparadis. Franske druer også man leverer Pokker sku´da rejse til Paris. Helsingør har godt nok Holger Danske, Rødby har jo færgerne med sprut. Hele Danmarkskortet kan du granske - HØJE-TAASTRUP får så sin salut. Knudepunkt,et stort Europas navle i den internationale stil. Vi kan gå, hvor før vi måtte kravle. Tårn og buer, det er vor profil. Svend P. |
En ny og historisk vise Melodi: På sjølunds fagre sletter Når du som grande træder i broderskabet ind at dele sorg og glæder med os af samme sind, så husk, at vi er fælles om laugets høje mål - at CORFITZ skal nedtælles hver gang vi siger skål. I krig til søs at stikke, det nød vor gæve drot. Men skelne ku' han ikke imellem skæg og snot. At bygge huse mange, det var hans liv og lyst. Mne ak, en farlig slange, han næred' ved sit bryst. Som stormand CORFITZ førte sig frem med sving og fusk, og i hans sjæl sig rørte kun løgn, bedrag og lusk. En højbår'n kongedatter inddrog han i sin magt. Derfor igen og atter vi viser ham foragt. Det var uoversku'ligt for CHRISTIAN, herregud. Og så han nog't jomfru'ligt, så flippede han ud. Den svaghed blev udnyttet af CORFITZ helt til bunds. Så stak han af med byttet og alt sit skidne kluns. Vor skam er uden lige at så'n en slibrig fyr det halve kongerige ku' sætte over styr. En grim og grum affære og ingen hæder værd, og derfor ALT I ÆRE vort stolte løsen er. Svend P. Grandens moral Melodi: Lundeborgvisen Grander, det er både godt og rigtigt, at vi sammen bærer CORFITZ´skam. Men så er det altså også vigtigt, at vi ikke går og ligner ham. Mør var hans moral, falsk og illoyal, lusk og løgn og pral, for vort land fatal. Så hvis du er grande helt oprigtigt, må du afstand ta´ fra hans program. Alt i ære, det er let at huske, når vi sidder sammen som i kvæld. Men man kan jo komme til at sjuske, når man går alene for sig selv. Derfor pli og pligt i det lange sigt, ikke svig og svigt, snyderi og digt. Med vort løfte kan man ikke tuske, hvis man altså er en ærlig sjæl. Sagen, som os samler er alvorlig. Grande er man ikke kun for sjov. Men man er jo ikke helt usårlig - derfor denne vor uskrevne lov. God samvittighed er så vidt vi ved, et moralsk behov, ikke et "og dog". Så hvis du går rundt og har en dårlig, sku´ du skamme dig og være flov. Svend P. |
|
Tænk hvis Corfitz var iblandt
os! Melodi: Sommersolen skinner… Tænk hvis Corfitz var her, hvad mon han ha’d sagt? Ingen er vel fejlfri, men se hvad jeg har bragt. Du skal nyde livet, inden det er slut. Corfitz var en rigtig svindler, ”men vi elsker dig”, Corfitz var en rigtig svindler, ”men vi elsker dig”! Corfitz, alt i ære, når du er hos os, vi kan sagtens lære, at vær’ en frygt’lig ”tos”! Det er godt for sjælen, det går jo som en leg. Corfitz var en rigtig svindler, ”men vi elsker dig”, Corfitz var en rigtig svindler, ”men vi elsker dig”! Vi kan holde fester, takket være dig, der bli’r mange gæster, som vil spotte dig. Du kan tag ved næsen, som rigtig snyder’ gør. Corfitz var en rigtig svindler, ”men vi elsker dig”, Corfitz var en rigtig svindler, ”men vi elsker dig”! ”Stoben” tømmes gerne, drikker du med mig? tidepenge fjernes, når du er på vej. Lauget vil dig ”hylde”, alt går som en leg. Corfitz var en rigtig svindler, ”men vi elsker dig”, Corfitz var en rigtig svindler, ”men vi elsker dig”! En nat du ville snige, rundt om Quality, der var ingen stige, kælderen var kold. Men så så du ”støtten”, og blev opslugt helt. Corfitz var en rigtig svindler, ”men vi elsker dig”, Corfitz var en rigtig svindler, ”men vi elsker dig”! ”Grander” klap i næven, op og stå med Jer, giv Corfitz en på tæven, så kan han lade vær. Du har solgt vort Danmark, skønt vi elsker det. Corfitz var en rigtig svindler, ”men vi elsker dig”, Corfitz var en rigtig svindler, ”men vi elsker dig”! Tekst: Jens Vollquartz |
|