På hjemmesiden benyttes der alene
cookies for at forbedre din oplevelse.
Læs om dataindsamling og laugets
Persondatapolitik i afsnitter Om Lauget
Laugsarrangementer / Arrangementer 2015

Arrangementer 2015

Året 2015 indledtes med nytårskoncert i Taastrup Teater d. 7. januar med forudgående middag på Hotel Svalen i Hedehusene.
 
Herefter fulgte Rigsrådsgildet i Kabinettet d. 17. februar, hvor alumner blev slået til Grander. Efter middagen i en af hotellets mødelokaler, hørte vi granden Margaret Lindhardt berette om et liv bag DR mikrofonerne.
 
Der sker så meget nyt i kommunen, så d. 20. april hørte vi Borgmester Michael Ziegler og Projektdirektør for NærHeden Ole Møller, berette om planerne for en ny bydel i Hedehusene.
 
Årets første udflugt var på Grundlovsdag med bådfart i Frederiksberg have. Det blev til en særdeles hyggelig guidet rotur, hvor vi mens vi nød et glas champagne, hørte om haven og dens historie. Efterfølgende besøgte selskabet Petersens Familiehave, hvor frokosten blev indtaget. Se billeder fra turen nederst.
 
September bød på tur til Arken ved Ishøj Strand. Her nød vi de mange udstillede Bjørn Wiinblad kreationer på den guidede rundtur. Efterfølgende blev sulten stillet på Kabyssen i Ishøj Havn.
 
Året sluttedes med Grandeaften d. 14. oktober, hvor 5 gode grander kom til. Ovenpå spiste vi i restauranten. Kaffen og kagen blev serveret i det nyrenoverede mødeområde, hvor Hoteldirektør Ronnie Guldbrandsen løftede sløret for de mange planer for hotellet.

Billeder fra turen i Frederiksberg have.
Bådfart med afgang i Frederiksberg have, undervejs nydes et glas champagne.
 
På vandring i Frederiksberg Have og Frokost i Petersens Familiehave




Corfitz Ulfeldt Lauget, Webmaster & Ceremonimester Erik Hvidtfeldt Hansen  | erik.hvidtfeldt@webspeed.dk